Kontakt

Jule weekend

Julemad, juleknas, juletræer, julepynt, gaveideer m.m.

Åbent fra kl. 11-16 lørdag d. 2. og søndag d. 3. december. 

Besøg os i weekenden og kom i ægte julestemning. Der vil være salg af juletræer, julestjerner og pyntegran på gårdspladsen. Indenfor vil caféen være pyntet op og Frk. Rasmussens butik være spækket med julepynt og gaveideer. Vi har bl.a. produkter fra Højagergaards kreative værksted som f.eks. keramik og filt-ting, samt masser af nisser fra "Nisser uden grænser".

Og sidst men bestemt ikke mindst serverer vi selvfølgelig dejlig julemad. På menuen er følgende:

Gravad hellefisk med dildsauce, marinerede urter og  økologisk speltbrød, julemedister med grønlangkål, sukkerbrunede kartofler, sennep og økologisk rugbrød.

Mod forudbestilling (senest dagen før kl. 12) kan du spise vores juletallerken som består af 6 små lækre retter;  Stegt sild i eddike, røget laks med asparges, hjemmelavet leverpostej med surt, andebryst med appelsin- dadelsalat, vesterhavsost med syltede svesker og ris a la mande med kirsebærsauce. Tallerkenen koster 138 kr. 

Vi tilbyder selvfølgelig også jule hjemmebag som Danners julebolle med marcipan og sukat, klattekager med syltetøj, jule småkager og ris a la mande.

Søndag d. 3. december er der iøvrigt også juletræstænding ved Rejsestalden og mange andre aktiviteter i Jægerspris by - så tag familien i hånden og kom afsted. 

Ihhh, hvor vi glæder os <3

Nyheder

7. maj 2018
Bestil bord eller kig forbi!
29. april 2018
Mynte-lime fra Antons

Kalender

Der er ingen kommende arrangementer

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Kalender/Jule-weekend