Kontakt

Folkekøkken 2014

Så tager vi hul på et nyt år med 4 nye folkekøkken arrangementer, 2 i foråret og 2 i efteråret.

Folkekøkkenet er et aftenarrangement med 2 retter lækker mad og efterfølgende underholdning.

Den 28. Februar 2014 optræder Steen Svanholm på Café Danner for andet år i træk med et nytårstaffelshow.

Ligesom sidste år bliver det et lille, skrubmorsomt og pænt blandet musikalsk traktement, der tager udgangspunkt i Svanholms repertoire af sjove sange, herunder viser af og om Cornelis Vreeswijk, men Steen vil også gøre rede for, hvordan han faktisk har en pudsig historisk relation til Frederik den 7. Og så skal vi som det hedder sig og bør ved et nytårstaffel, gennemgå året der gik (2013). Igen i år tager Steen sin gamle ven og mundharpevirtuos Jan Milton med.

Café Danner byder på en to retters menu bestående af braiseret kalvebryst med peberrodssauce og grønt samt gammeldags æblekage. Sammen med Café Danners fantastiske mad, bliver det en ren fest for smagsløg, lattermuskler og hjerner. Arrangementspris er 168 kr. pr. kuvert ex. drikkevarer.

Tilmelding til arrangementet via linket her ... eller på telefon nr.: 47 35 20 63

 

Steen Svanholm    Steen Svanholm    Steen Svanholm

Nyheder

17. november 2018
Åbent d. 1. og 2. december!
11. november 2018
Vi åbner igen tirsdag d. 20. november!
7. november 2018
Recykle og fair-trade!

Kalender

Der er ingen kommende arrangementer

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Kalender/Folkekøkken-2014---28-februar